The Ultimate Sand Eel” Step by Step fly tying

Ultimate Sand Eel transparent

Ulti­mate Sand Eel transparent

jeg har brugt den sen­este uge på at få nogle gode skud i kassen, så der var lidt ekstra kry­d­deri til min næste binde­film, der har været flere velvil­lige fisk som har ville delt­age, deri blandt en rigtig fin 68 cm havørred, men det bliver til en helt anden lille film inden længe, her er det “the ulti­mate Sand eel” der er i cen­trum
nyd fil­men og giv gerne en kom­men­tar her eller på face­book og hvis i kan lide den så glem ikke at dele den med dine fiskekam­mer­ater
god fornøjelse

Med Sølvtøj og Saltvand i blodet

Forårss­nuen havde fået ram på mig og jeg måtte kapit­ulere og lade kys­tens sølv passe sig selv.
Det var som om at vejr­gud­erne ville dulme min fiske­feber lidt og sendte et lavtryk ind over Dan­mark og mens feberen rasede i min krop, piskede reg­nen ned og vin­den rejste havet i en min­dre storm.
I takt med at vin­den lagde sig, let­tede min feber og jeg beg­y­n­dte så småt at overveje om ikke fluestikket ville være den bed­ste med­i­cin, så jeg ikke ville lave en klas­siker og tage afsted ud på fiskeeven­tyr før jeg var frisk nok til det, det har før kostet flere ugers ufriv­il­lig fiskepause.
Imens jeg sad der ved stikket og tænkte tilbage på sid­ste års fiskeri, kom jeg til at tænke på det vilde fiskeri jeg havde de første dage der var tobiser inde under land.. selvføl­gelig skulle der da bindes lidt friske tob­is­fluer til æsken, som altid udviklede det sig til lidt eksper­i­menter i takt med at de 5 tomme pladser i flueæsken var fyldt op.
Efter et par sjove forsøg, havde jeg fat i noget og et par fluer efter sad den der.. Ulit­mate Sand Eel til XL fisk var en realitet.

Ultimate Sand Eel transparent

Ulti­mate Sand Eel transparent

jeg lod der gå et par dage mere og så var hel­bre­det tilbage på sporet lige som vejret forøvrigt også havde fået fat i den rette kurs, vin­den var gået fra ingen ting til en frisk vind fra , en altid spæn­dende vin­dret­ning heroppe nord på, enten bliver man godt våd og gen­nem­ban­ket eller også bliver man bare godt våd, gen­nem­ban­ket og fyldt med sølvskæl, det var det sid­ste der skete for mig i dag.
Efter et tomt 2 timers fiskepas beslut­tede Allan og jeg at vi måtte prøve andet fiske­vand fak­tisk var vi blevet så gen­nem­blødte at vi overve­jede at tage ind mod fjor­den for at finde lidt mere smult vand, men det lave vand og de fakts at van­det ville falde mere, gjorde udslaget og vi for­satte videre på den åbne kyst, til et rev der før har givet grove fisk i ekstremt lav­vande.
Vel fremme kunne vi kon­statere at forhold­ene så ganske gode ud, van­det var netop så lavt at jeg med lidt dybde vad­ning kunne komme ud og stå på en stor flad sten og der­fra aff­iske den yder­ste spids af revet.
inden jeg gik ud viste jeg Allan min nye tobis kreation og han var helt enig i at den var af den helt rigtige “giftige” slags, selvføl­gelig blev den bun­det på for­fanget, og nu stod jeg derude på ste­nen og sendte den kast efter kast, ud i den efter­hån­den halv­s­tore bøl­ger der kom væl­tende ind ude fra kattegat.

En forårsdrøm af en fisk

En forårs­drøm af en fisk

Mens jeg stod der kom årets første store tobis stime ind forbi mig, små 5–7 cm tobiser i tusind­vis. Jeg nåede lige at tænke, at når de var der måtte der også være en blank.
Og der faldt hugget, over­fladen blev pisket til skum i de første sekun­der, først efter jeg let­tede pres­set kom der for alvor fut i den, og i det smukt spring viste den sin fan­tastiske form, men den slut­tede ikke med opvis­nin­gen her, i et hid­sigt tempo lavde den en serie af flotte kraft­fulde spring, efter det 7. spring var det som om at den havde brændt al energien af, jeg hoppede ned fra ste­nen og gik mod land.
inden på det lave vand mist­ede fiske totalt ori­en­terin­gen og i et sid­ste des­perat forsøg satte den fart på, desværre for den var det i den fork­erte ret­ning og i fuld fart svømmede den op mellem stenene og kæn­terede, den næste bølge førte den helt op på det tørre og kam­pen var slut, En drøm af en havørred havde taget min nye tob­is­flue på sin jom­frufærd, Adren­a­li­nen pum­pede vold­somt rundt i mit blod, kam­pen havde kun taget 5–7 min­ut­ter, nor­malt ville jeg havde nået at få styr på nerverne, men nu kunne jeg mærke dem for alvor, kam­pen var slut men mine hæn­der ryst­ede vold­somt. det oblika­toriske sejrs­brøl blev sendt afsted ud over Kat­te­gat, i dag var det nok kun den ene måge der havde fulgt fighten der kunne høre mig.
med bank­ende hjerte løft­ede jeg fiske op, tyk som gris og i en længde man drøm­mer om, og mens jeg gik ned mod Allan nød jeg at mærke  vin­den i mit ansigt og adren­a­li­nen i mit blod.

72 cm og 5,1 kg Forårsdrøm

72 cm og 5,1 kg Forårsdrøm

Tobisfluen til Xl fisk

Tob­is­fluen til Xl fisk

 

Kulde, Sne og en drømmefisk

dreamfish-5650g-5Frostve­jret og vin­teren havde for alvor fået fat og selv om snebygerne ikke havde været mange, var kys­ten blevet hvid. Det er altid en speciel oplevelse at fiske på en snek­lædt kyst, kon­trasterne bliver stærkt markeret,de hvide skræn­ter skaber skyg­ger man ikke ser når solen skin­ner på en forårs­dag.
Den hvide sne og de mørke skyer var ikke just ind­by­dende, og når ter­mome­tret så sam­tidigt skriver minus­grader og vim­pe­len stod ret ud fra flagstan­gen.. ja, så skal man nok være godt tos­set eller ramt af “feber”, måske endda begge dele, for at tage afsted ud på havørre­de­ven­tyr.
De foregående dages oplevelser gjorde at der ikke var nogen tøven da vækkeuret ringede. Mens kaf­fen bryggede tænkte jeg på oplevelsen fra dagen før, i dagens første grå lys huggede en rigtig god fisk på omkring 65 cm, den var tyk og blank og viste sig en en række fine spring, i et udløb skræmte den en endnu større fisk ud af van­det, en fisk jeg skød til 5–6 kg, en rigtig drøm­me­fisk. I det 5. spring slap kro­gen sit tag i fisken, og jeg stod tilbage med en rigtig tom fornæm­melse, en sur følelse der ful­gte mig resten af dagen.
Her til mor­gen skulle der tages revance og gerne med den fisk der havde vist.
I dagens første lys kørte jeg ind på park­er­ing­plad­sen, der holdt allerede en bil, jeg genk­endte den, Jan der for 2 dage siden fik en smuk 2 kilos var allerede på plad­sen.
Vi hilste og han oplyste at han ikke havde mær­ket eller set noget. Det viste sig at van­det stod stille, høj­vande havde ramt lidt tidligere end ven­tet, plud­selig råbte Jan at han havde en føl­ger og kastet efter havde han en mere, min sky­de­line som lå i van­det foran mig, var drevet lidt til ven­stre og derved røbede den at van­det var beg­y­ndt at falde, og plud­selig var fiskene der, lige som de foregående dage. men de huggede ikke, Jan havde flere føl­gere. I en reak­tion på at jeg hverken havde føl­gere eller mærkede noget på min ellers tro­faste “magic shrimp”, beslut­tede jeg at skifte flue.

en sikker flue i snevejr

en sikker flue i snevejr

Sneen faldt stadig let ned over kys­ten. et godt gam­mel tips lyder at, sner det, så sæt en “flamme” på og det gjorde jeg så.
“Flam­men” land­ede ude på kan­ten mellem sandet og revet, jeg fik ikke trukket meget line ind, før en bule rejeste sig bag fluen og en stor fisk huggede, den svømmede traks ind mod mig og fluen mist­ede sit tag, eder og for­ban­delser blev sendt afsted men jeg fik styr på linen.. 2 ind­tag mere og flam­men blev ind­haleret i et vold­somt ryk. hårdt og bru­talt satte jeg kro­gen i et “strip­strike”  og en stor havørred piskede over­fladen til skum 15 meter ude.
den store havørred fra i går kom tilbage i min hukom­melse, nu sad den fast i min krog og piskede af sted mod Hes­selø, så langt kom den dog ikke og 50 meter ude stoppede den op. Nogle dybe rusk vidnede om at det var en ef de helt rigtige jeg havde fat i.
Efter et par gode udløb og en del tovtrækkeri i det kolde vand blev fisken medgørlig og efter et kort udløb på 20 meter var den færdig, og uden mere bal­lade kunne jeg presse den i over revet og op mellem stenene hvor den til sidst vælt­ede om på siden så Jan let og sikkert kunne gribe den om halen og trække den det sid­ste stykke op på det tørre.
“High five” og et jubel­brøl, hold da kæft for en vin­ter bombe, smukkere bliver en havørred næppe. Adren­a­li­nen pum­pede videre i min krop, mens jeg gik frem og tilbage foran denne drøm af en vinterørred.

En sand drømmefisk, på et splitsekund pumpede adrenalinen rundt i blodet  og de drømme som man som kystfisker går med, var virkelighed

En sand drøm­me­fisk, på et split­sekund pum­pede adren­a­li­nen rundt i blodet og de drømme som man som kyst­fisker går med, var virkelighed

den perfekte vintermodel

den per­fekte vintermodel

 

En lille fiskefilm fra Inwaders Media

Min gode ven og fiskekam­merat Fred­erik Lorentzen har endnu en gang fået klip­pet en lille skarp fiske­film sam­men… Nyd den

Med­virk­ende er Thomas Thacker, Fred­erik Lorentzen og under­teg­net Rune West­phal

Manden bag Inwaders Media Frederik Lorentzen

Man­den bag Inwaders Media Fred­erik Lorentzen

 

På buejagt langs kysten

Når man står ude i elementerne en kold decemberdag og fryser om nallerne mens den kolde vind gir tåre i øjnene, ja så mærker man at man er i live

Når man står ude i ele­menterne en kold decem­berdag og fryser om nallerne mens den kolde vind gir tåre i øjnene, ja så mærker man at man er i live

Jeg var taget med  Liga-kammerater ud til Dan­marks største P&T Store­bælt.
I stor­men for en måneds tid siden gik det slemt ud over de dambrug der holder til i Store­bælt og ubeskriv­elig mange reg­n­bueørreder mellem 2–6 kilo slap ud i store­bælt, disse fisk der ikke er naturlige i den danske fauna svøm­mer rundt langs de danske kys­ter i kæmpe stimer.
Det er lidt med split­tet sind jeg væl­ger at fiske efter dem, det er jo altid sjovt at fange fisk og især fisk i den her stør­relse, men sam­tidigt så er det heller ikke den samme glæde som når en vild havørred tager min flue.
Men disse “tamme” fisk skal fanges, de kan være en ødelæggende fak­tor for havørred­erne mange år frem, ikke bare æder de havørre­dens føde, men de går også op i åerne for at “gyde” de kan dog ikke, de er ster­ile, men de prøver og ødelæg­ger derved de gyde­banker som havørred­erne allerede har lagt deres æg i.

Selv om disse tykke dopingbomber ikke har hele finner, så kæmper de nu ganske fint, og når der er gået et par år og de har vænnet sig til friheden og halerne igen har fået den form som høre sig en fisk til, bliver de fantastiske modstandere på fluekæppen

Selv om disse tykke dop­ing­bomber ikke har hele finner, så kæm­per de nu ganske fint, og når der er gået et par år og de har væn­net sig til fri­he­den og halerne igen har fået den form som høre sig en fisk til, bliver de fan­tastiske mod­standere på fluekæppen

Nat­ten havde budt ind med frost og det kunne man tydeligt mærke på de buer der gik rundt på revet, men kunne tydeligt se dem, men deres iver for at tage fluerne der blev serveret foran dem var ikke tilst­ede. da solen kom frem og blev de lidt mere aktive og kort efter faldt dagens først hug, selv om det ikke er vilde fisk så er det nu altid sjovt når flues­tangen flexer helt ned i bunddup­pen, og den ros skal reg­n­buerne have, de har altid været garant for god action. “buen” stod dog af igen efter et par min­ut­ters fight. Nu var teknikken og fluen fun­det, så mon ikke der ville komme flere tilbud — helt vildt blev det dog aldrig og de fisk der huggede tog fluen med stor mis­tro, men efter et par mis­set tilbud var der endelig en der blev hæn­gende hele vejen.
Reg­n­buer er nu nogle bomber og især disse dop­ingku­gler. selv om jeg altid er skep­tisk over for den her type fiskeri, ja så må jeg over­give mig, det er sgu sjov at være fluefisker.

3 kilo bombe jeg ved ikke om jeg vil kalde det for en smuk fisk men der er noget fascinerende over disse deforme burfisk

3 kilo bombe jeg ved ikke om jeg vil kalde det for en smuk fisk men der er noget fascinerende over disse deforme burfisk

Fantastiske fluer der fanger

Galleri

Dette galleri indholder 25 billeder.

Julen står for døren, og med den, chan­cen for at få al for mange bløde pakker! Hvis du vil være sikker på at få noget du kan bruge, så køb en gave til dig selv eller måske til en af … Læs resten